Installationer

- hvilke er mine og hvilke er ejerforeningens?

Fælles installationer ejes og vedligeholdes af ejerforeningen. Det er nærme beskrevet i
vedtægterne hvorledes sondringen er mellem de private og de fælles installationer og bygningsdele.

Til de fælles installationer hører forsyningsstrenge til el, vand og gas, samt varmeforsyning (radiatorer og rør), faldstammer samt dørtelefonanlæg.

Den enkelte ejer må ikke manipulere med disse installationer uden aftale med foreningen.

Stikledninger fra forsyningsstrenge eller faldstammer samt gas- og el-installation fra og med måler tilhører den enkelte ejer og skal vedligeholdes af denne.

Entrédørens udvendige side tilhører og vedligeholdes af ejerforeningen sammen med trappeopgangen.