Islands Brygge

I folkemunde hedder den bare Bryggen og det er også et område i kraftig udvikling. Når man går under den voluminøse Langebro har man udsigt til den nye havnepark og det splinternye kulturhus. Om sommeren er der dømt rekreation på græsarealerne i parken og på andre årstider kan man sidde og nyde vandet eller gå en tur på den vindblæste Brygge.

Islands Brygge er ved at gennemgå den samme udvikling som der har været på Christianshavn. De sidste rester af et arbejderkvarter er ved at være væk, udskiftet med lejligheder i en høj prisklasse.

Ti år senere tog lokalrådet initiativ til en omlægning og udvidelse af parken, og i 1995 overtog Københavns kommune projektet med Poul Jensen som arkitekt. Parken blev færdiganlagt i 2001, og har allerede manifesteret sig som et vigtigt åndehul med vegetation, solmur, rulleskøjtebane og nu også havnebad m.m.

Lige ved siden af har man opstillet det omvendte skrog af færgen Pinen, der i sin tid sejlede mellem Mors og Salling. Skroget bruges i dag som overdækning til en friluftsscene og er allerede blevet et af havnefrontens vartegn.