Husets grundplan

Husets grundplan skyldes at huset, som det kaldes af historikerne Bramsen og Fogtdal i ”København før og nu – og aldrig”, er et ”spekulationsbyggeri”. Også dengang forstod man at udnytte bebyggelsesprocenten! I stedet for at bygge et baghus inde i gården, som hos naboerne i karréen, kunne alle nu få udsigt over Volden og Stadsgraven.

Symmetriaksen i haveanlægget er også husets midterakse. Mange oplever f. eks. lejlighederne i nr. 17 og nr. 23 som meget forskellige, – de er faktisk ens, bortset fra at de er spejlvendte.

Klik på
tegning af husets grundplan.

Efter nutidens standard er de fleste af vores lejligheder små, men da huset blev bygget, og helt op til og med 1960´erne, kunne en 2-værelseslejlighed sagtens rumme en familie med to voksne og tre børn.

Vores hus var fra starten på fornem vis udstyret med indlagt gas og toilet, mens flere af vores naboer dengang måtte ”gå i gården” og benytte de latriner, som først forsvandt ved gårdrydningen i 1988. – Husets ”herskabelighed” ses dog ikke så meget i arkitekturens og indretningens detaljer, som i selve beliggenheden.

Men også over vort haveanlæg vil ”forandringens vinde” måske blæse en dag: En af de yngste beboere, der dog endnu ikke har stemmeret på generalforsamlingen, er fremkommet med følgende forslag, som ikke skal kommenteres her : ”Hvorfor er der ikke en fontæne inde i haven og en iskiosk, ligesom i Amaliehaven – så kunne viceværten stå der og give gratis is til alle børnene i huset?”

Det er i øvrigt pudsigt at tænke på alle de billeder af vores hus og have der efter alt at dømme befinder sig i f. eks. Japan: En japansk turist indlogeret på Hotel Radisson starter typisk sin byvandring med at gå over Stadsgraven ad gangbroen og møder som den første boligbebyggelse vores hus og have – og så kommer kameraet frem! Vel ikke et helt ringe førstehåndsindtryk af vores land.