Beliggenheden
er helt unik:

Se bykort: Link til adressen på www.find.dk virker pt ikke, men slå evt selv adressen op: Christianshavns Voldgade 13.

Som gadenavnet antyder er vi nabo til Christianshavns Vold og til bastionerne, som er et yndet sted for en god gå- eller løbetur. Disse gamle militære forsvarsværker udgør nu de smukkeste og hyggeligste rekreative områder man kan tænke sig. Bastionernes gamle navne bruges stadig og Panterens Bastion er den der ligger nærmest.

Christiansborg, Rådhuspladsen, Strøget, Tivoli og … og …kan til fods nås på 10 minutter, - en stor fordel når man skal hjem!

Københavns Metro´s underjordiske station på Christianshavn Torv ligger lige rundt om hjørnet. Den giver forbindelse til Kongens Nytorv og Nørreport Station eller den anden vej til Amager mod Ørestaden og Amager Fælled.

Hos vores naboer på Holmen og på Islands Brygge bygges der om og det gamle arbejderkvarter på Bryggen er snart en saga blot og på Holmen får Søværnet mindre plads, mens uddannelsessteder og nye boliger rykker ind lige ved siden af fristaden Christiania.

Har man lyst til en tur på stranden eller en svømmetur i Øresund, tager turen på cykel dertil cirka et kvarter. I den ny Amager Strandpark på 57 ha med en kystlinie på ca. 2,4 km kan du finde din egen solplet og bade i Øresunds rene blå bølger.